Fattige mennesker i verden

Det er svært at sætte et tal på hvor mange fattige mennesker der er i verden, da det til tider kan være et subjektivt og farvet billede. Men hvis man sætter en grænse på hvornår man er fattig, så kan det godt lade sig gøre. F.eks. findes den ultimative fattigdomsgrænse, som ligger på kun 1 amerikansk dollar om dagen.

Folk der lever for under 1 amerikansk dollar om dagen, eller knap 5 kroner, er betegnet som meget fattige mennesker. Der er faktisk over 1 milliard mennesker, der lever for under 5 kroner om dagen. Når man så ser på hvor mange mennesker der lever for under 10 kroner om dagen, så er tallet faktisk helt oppe på 2,7 milliarder mennesker. Det er uhyggeligt store tal.

Man kan selvfølgelig også føle sig fattig, hvis man f.eks. ikke har råd til den meget flotte bluse, der hænger i en tøjbutik. Denne slags fattigdom er materialistisk fattigdom, altså når du ikke kan købe materielle varer til dig selv. Den fattigdom som de fleste betegner som ægte fattigdom, er når folk ikke har rod til kost og logi.

Heldigvis er tallet for fattige, som ikke har råd til kost og logi, på et minimum i Danmark. Men betegnelsen for fattige i Danmark er for dem som lever under 250 kroner om dagen, og der er faktisk 250.000 danskere som lever under denne fattigdomsgrænse. Det kan meget vel være studerende der kun lever på SU, som optræder i statistikkerne. Men det er heldigvis ikke så vidt, at der vrimler med hjemløse i Danmark.

Problemet i f.eks. de fattigere områder i verden er meget større. Der ser man folk dø af sult, og mange dør også pga. dårlige forhold. Forholdene er dårlige pga. at de hverken har medicin eller et behageligt sted at bo. Mennesket har i årtusinder bygget huse som læ for naturen, så man ikke skulle blive syg eller i værste fald dø, og der er faktisk rigtig mange mennesker i verden, som ikke har noget hjem eller har et hjem som er så råddent, at man bliver syg af at bo i det.

Derfor er det ekstra vigtigt at man hjælper fattige mennesker, da forskellen mellem rig og fattig bliver større og større. Det er ikke en nyhed at skellet bliver større, men tendensen har været stigende de sidste par årtier, så det betyder at der er hårdest brug for hjælp lige nu.

Giv et bidrag eller vis din støtte til fattige mennesker i verden, så de også kan få mad på bordet hver dag. Det er nemlig vigtigt at tænke på andre mennesker i verden, da vi i Danmark er meget heldige og faktisk kan spise flere måltider om dagen, mens fattige mennesker skal kæmpe en daglig kamp for at overleve.